Alexandre GinistyUd over koden
Denne side tilhører en udvikler, men også en, der træner, klatrer, fotograferer og brænder for mange emner. Disse aktiviteter har formet min måde at arbejde på lige så meget som mine studier.
Jeg har trænet styrketræning i fire år. Der kan man ikke snyde: et program følges, en vægt noteres, en fremgang måles. Intet kommer fra ét heroisk pas; alt kommer fra regelmæssighed, pas efter pas, også på dage uden lyst.
Dér fik jeg vanen med grundighed: planlægge, udføre rent, måle, justere. Præcis det, man forventer af en udvikler, der leverer kode med jævne mellemrum.
Efter styrketræningen gik jeg over til klatring, altid bouldering. Et problem arbejder man med: man prøver, falder, læser ruten bedre, prøver igen og falder igen. Så en dag lykkes bevægelsen. Jeg lærte at bide mig fast på en smart måde: hvert fald giver information, og jeg giver ikke op, før jeg har forstået, hvad der blokerer.
Klatring slider også. Fingre, skuldre, hud, fald: kroppen tager imod, og jeg skjuler det ikke. At lære at håndtere smerte, skelne træthed fra skade og restituere hører med til udøvelsen. Det er en lektion i udholdenhed, men også i klarsyn over egne grænser.
Jeg har fotograferet længe, mest dyr, fordi jeg elsker dem. At fotografere et dyr kræver tålmodighed: vente på det rette øjeblik, forudse en bevægelse, komponere hurtigt og godt uden at forstyrre.
Det gav mig sans for billedudsnit, lys og detaljer, som jeg genkender, når jeg finpudser en brugerflade: visuelt hierarki, afstande, kontraster.
Jeg er meget nysgerrig og interesseret i mange forskellige emner, langt ud over it. Det får mig til at prøve ny teknologi, forstå hvordan tingene virker under overfladen og forbinde områder, der intet har med hinanden at gøre. En alsidig profil frem for en, der er låst til ét værktøj.
Jeg ser meget engelsksproget indhold, hvilket har givet mig en reel tryghed ved at udtrykke mig i dybden, mundtligt som skriftligt, ud over skoleengelsk. Det er nyttigt hver dag: dokumentation, tekniske kilder og snart en udlandspraktik.
Foreningsengagement
Jeg er med i ESC, Efreis klatreforening. Den arrangerer klatresessioner for sine medlemmer og har allerede haft over 800 medlemmer: en af skolens største foreninger.
Jeg leder sessioner og lærer medlemmer at klatre, bouldering, den disciplin jeg altid har dyrket.
At give videre er at lære to gange: for at forklare en bevægelse skal man have forstået den. Den holdning er også nyttig i en virksomhed: dokumentere, vejlede en nyansat, forklare et teknisk valg for en, der ikke er udvikler.
Fra sport til kode
Hver aktivitet gav mig en arbejdsvane, som jeg genkender i min hverdag som ingeniør.
Jeg planlægger, tester, gennemgår. Ren kode bygges som en træningsprogression: i små, målte trin, ikke i spurter.
Over for en genstridig fejl giver jeg ikke op: hver fejlslagen prøve giver et spor, som et fald på et boulderproblem. Jeg leder, isolerer og prøver igen, til jeg forstår.
Jeg kan holde ud over tid og håndtere træthed og deadlinepres uden at brænde ud eller sprede mig for meget.
Jeg forklarer enkelt, hjælper begyndere og taler lige godt med teknikere som med brugere, der ikke er det.
Billedudsnit, lys, visuelt hierarki: jeg lægger mærke til, hvad der skurrer i en brugerflade, før brugeren skal døje med det.
Jeg lærer hurtigt ny teknologi og læser dokumentation og kilder på engelsk uden besvær.